Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand (bis) Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Freja's sal (bis) Der sad i fordums tid de harniskklædte kæmper, udhvilede fra strid (bis) Så drog de frem til fjenders mén, nu hvile deres bene bag højens bautasten (bis) Det land endnu er skønt, thi blå sig søen bælter, og løvet står så grønt (bis) Og ædle kvinder, skønne mø'r og mænd og raske svende bebo de danskes øer (bis) Hil drot og fædreland! Hil hver en danneborger, som virker, hvad han kan! (bis) Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå (bis)